Byg et lokomotivEt af de aktive G1MRA medlemmer i Danmark har skrevet understående lille artikel, hvori han kort fortæller om sin indgang i hobbyen, og hans erfaringer med at bygge et ægte damplokomotiv fra et kit. At bygge sit eget live steam lokomotiv af et kit. af Klaus Lytzhøft - Er det til at finde ud af? - Ja, med den fornødne tålmodighed og det rigtige værktøj lader det sig gøre. Men lad mig starte med begyndelsen: I januar 2008 hentede jeg et Märklin BR 44 Echt Dampf hos Felderbanen i Kolding. Det varede dog indtil påske samme år, før jeg fik fyret op under kedlen for første gang sammen med Peter Fyrbøder i Ebeltoft. Maskinen er gasfyret, dvs den kører på lighter- eller campinggas, men den er simpelthen en fejlkonstruktion. Man kan på tyske damp-fora finde enkelte tilfredse ejere, men generelt er BR 44 ligesom sin forgænger BR 18.5 så fejlbehæftet, at det kræver meget stor teknisk indsigt eller en voldsom pengepung at få den til at køre ordentligt. Jeg har i hvert fald ikke haft andet end ærgrelser af min i form af manglende trækkraft og en tender, der vil koble sig selv af. Det er i øvrigt en flot maskine, så det er synd, at den ikke vil virke ordentligt. Da Aksel og David Clement indviede havebanen i Aalborg i april 2009, deltog jeg med BR 44, som også denne dag lod mig i stikken. Imidlertid fik jeg kontakt til Bram Hengeveld fra Exclusive Models i Holland, som også var med til festen, og jeg bestilte da et kit, dvs. et byggesæt af den tyske BR 38 fra Aster i Japan. Aster har bygget ægte damp maskiner siden midten af halvfjerdserne og regnes vel nok for den ypperste producent inden for dette område. Jeg var imidlertid noget betænkelig ved projektet, men Bram Hengeveld var overbevist om, at jeg kunne, så derved blev det. Br38 fra Aster hobby, teknisk tegning BR 38 er konstrueret for 10 år siden, og der var et par problemer undervejs pga. manglende dele og ditto pasform, men tålmodighed og en fil kan klare meget. Desuden var der meget fin støtte fra Aster Europa i Schweiz. Maskinen blev samlet hen over sommeren og havde debut i Aalborg i september, hvor David hjalp mig med at fin-tune den. Hvorfor i det hele taget bygge den selv, når man kan købe en færdig og fabrikssamlet? Der er flere årsager: 1. Du sparer minimum 1000 Euro ved at gøre det selv. 2. Det er en utrolig fornemmelse, når den maskine, du selv har samlet, bliver vakt til live. 3. Samlearbejdet har gjort dig fortrolig med maskinens konstruktion og virkemåde, hvilket igen gør det meget nemmere at servicere den. Forinden jeg byggede BR 38, havde jeg købt en Aster BR 52, som var perfekt fabrikssamlet, og som kører som en drøm, men jeg anede egentlig ikke, hvordan den virkede. Det gør jeg nu! Klaus´ Br 52 på Krogens bane, som vanligt med et langt - og tungt - vogntog Mit seneste projekt har da været endnu en Aster model nemlig franske SNCF Kittet leveres i en stor luksuøs papkasse, som igen er fyldt med mindre papæsker med de enkelte dele og en smule værktøj. Og nu vi er ved værktøjet: Du får brug for små skruetrækkere med såvel lige kærv som krydskærv. Derudover små tænger og nøgler ned til Herover ses et udpluk af de dele, som kittet indeholder Samlearbejdet har jeg udført på et tæppe lagt på bordet, hvilket forhindrer, at bord og eller model tager skade men hjælper dig også, når du taber en lille skrue eller anden klejn del, idet det så ikke hopper på gulvet men forbliver på stedet. Jeg har ikke tal på timerne, der er medgået til at samle lok’et, men det er mange, og de har været hyggelige næsten alle sammen. Selv om det er en af Asters nyeste konstruktioner, har der været ting med dårlig pasform, og her er det så at tålmodigheden og den lille fil kommer ind i billedet. I dette kit manglede der kun to O-ringe til sikkerhedsventilerne, og de kom lynhurtigt med posten, da jeg mailede til Aster i Schweiz. Nogle faser i opbygningen kræver en engleagtig tålmodighed, en meget rolig hånd og måske en lup, men det er simpelthen den skønneste beskæftigelse, man kan tænke sig sådan en vinteraften. En gang imellem følger man forordet til vejledningen og lægger det hele fra sig, indtil den fornødne tålmodighed igen er til stede, for som de skriver i benævnte forord, så løser vold sjældent problemer i det hele taget. Når man har samlet chassis og gangtøj, kommer det første spændende øjeblik, idet arbejdet skal afprøves med trykluft. Det kriller lidt i maven, for vil den nu trille på prøvebænken, men der var ingen problemer, og man kan gå videre med samlingen. En gang imellem må man skille noget ad for at prøve igen, fordi vejledningen er forkert i sekvenserne, men det lærer man at tage med ophøjet ro. Det store øjeblik indfinder sig, når man på sit hobbybord skal tænde op under maskinen for første gang. En spritfyret maskine starter man op med en ventilator i skorstenen for at skabe sug igennem kedlen. Dermed får man tryk på indenfor 5 minutter i modsætning til en 1:1 maskines minimum 6 timer. Når manometeret viser 2 bar kan man fjerne ventilatoren og åbne for lok’ets blæserventil, som er magen til den, en stor maskine har. Det er lidt af trykket man slipper ud under skorstensåbningen, som så igen skaber det undertryk i de rør i kedlen, hvor spritdampene brænder. (Der er i reglen tre væger bagest under kedlen, som brænder sprit’en af, men det i sig selv er ikke nok til at varme op. Der skal sug igennem kedlen.) Ved 3,5 bar popper sikkerhedsventilerne, og lok’et er mere end klar til at bevæge sig. Det kører nemt ved under to bar kedeltryk. Nå man sætter styringen fremad og åbner dampregulatoren, sætter lok’et straks i gang. Det er et stort øjeblik, første gang man ser det lok, man har brugt mange timer på, bevæge sig. Blæserventilen kan så lukkes, idet udstødningsslagene giver den fornødne træk igennem kedlen. Kan alle samle et Aster kit? Jeg ved det ærlig talt ikke. Selv har jeg ikke haft de helt store vanskeligheder med de to, jeg indtil nu har bygget, men jeg var nu glad for David Clements erfaring, da vi for første gang skulle have liv i BR 38 på banen i Aalborg. Der lærte jeg nogle ting, som jeg har taget med mig til den næste maskine, som derfor har fungeret perfekt fra første øjeblik. Man skal helt sikkert være en tålmodig sjæl, og en smule teknisk indsigt skader heller ikke. Men ellers lærer man det undervejs. Jeg har for eksempel lært mig selv at skære gevind og at bruge en lille drejebænk undervejs. Fakta er imidlertid, at omkring halvdelen af alle solgte kits aldrig bliver færdigbyggede. I det engelske spor-1 medlemsblad kan man ligefrem se annoncer fra folk, som tilbyder at færdigbygge de kits, som andre gået i stå med. Jeg har i hvert fald fået blod på tanden og sparer sammen til næste projekt. (Og så er der jo ingen, der siger, at man nødvendigvis skal starte med en dyr maskine. Der kan købes mange sjove små smalsporsmaskiner til absolut rimelige penge, som kører på de samme l lg g g Herunder ses en lille video af den første kørsel på Krogens bane i marts 2010. |