Projekt C62

 

 

LOGGEN ER STADIG UNDER KONSTRUKTION

 

Klargøringen af Aster JNR C62/2 (brugsmodellen) er en større omgang end planlagt. Jeg har derfor valgt at lave en særskilt afdeling på dette site, som udelukkende omhandler dette projekt.

I skrivende stund ved jeg ikke hvor projektet ender - og om det ender godt.

Meningen er at udenforstående kan få et lille indblik i hvorledes man kan arbejde med et damplokomotiv i spor 1, samt få et indtryk af hvorledes en kulfyret udgave er opbygget.

C62 er dog en temmelig avanceret maskine, og hvis man er intresseret i at se en mindre kompliceret restaurering kan man tage et kig på Aster PLM 231, som "blot" fik en grundig rengøring/klargøring i foråret 2009. Jeg mener at siderne her giver et reelt indblik i, hvad der evt. kræves, hvis man køber brugt. Jeg skal med det samme sige, at jeg synes det er sjovt at finde fejl og bagefter få sagerne til at fungerer optimalt. Der er altid noget lækkert i at lave en god løsning. Og siderne skal på ingen måde forstås som en advarsel imod køb af brugte maskiner, det er snarere den anden vej. Nogen af de anvendte løsninger er måske også lidt "overkill" i forhold til hvilken løsninger, som fint kunne have virket.

Det er også et delmål for mig, at forbedre maskinen, i forhold til de specifikationer den havde ved lanceringen. Jeg inddrager derfor nye metoder og materialer, hvor det er muligt. Jeg ikke "purist", og har intet problem i at ændre lidt på modellen, hvis jeg synes det giver - mig - en bedre løsning. Selvfølgelig er modellen derefter ikke 100% original, med den slags er mig temmelig ligegyldig. Udseende, drift og performance er de vigtigste parametre.

Struktur på sitet

Herunder har jeg kort listet op, hvilke "Emner" jeg er stødt på undervejs, og efterhånden, som jeg får arbejdet mig gennem listen vil teksten laves om til et link, som henviser til en side, hvor man kan se fotos af denne del af processen, samt læse om mine erfaringer (i kortfattet form).

Projektet har væet lidt forsinket, da vi har måtte fremskyde etableringen af metalværkstedet i kælderen. Den slags tager jo også lidt tid. Herudover har det været nødvendig at bestille dele hjem fra nær og fjern, og på disse har der været en del ventetid. I skrivende stund er jeg dog overhovedet ikke færdig med at bestille stumper og dele hjem. En del har jeg været nødt til at hjemkøbe i større mængder, end hvad jeg skal bruge, og følgelig sælger jeg heraf til andre dampentusiaster. Se evt. "køb og Salg"

Fotos og facts om Aster JNR C62/2

FASE 1 "INDKØB og TESTKØRSEL"

September 2009

De 2 maskiner hentes i Holland og Tyskland. Den ene er tiltænkt daglig kørsel og eksperimenter, den anden er en "som ny"model, som indtil videre bare skal beundres. (indtil jeg er klar til noget dobbelt lokomotiv kørsel)

Testkørslen i Frankrig er en katastrofe. Brugsmodellen kører mildt sagt ikke godt, og det besluttes at maskinen skal "ordnes".

 

Gå til "afprøvning af C62"    

 

FASE 2 "ADSKILLELSE og RENGØRING"

September og Oktober 2009

Drift modellent er i dårligere stand end antaget, og det bliver derfor tale om en komplet adskillelse (lidt en udfordring, da lokomotivet består af ca. 450 dele)

Lokomotivet adskilles i hoveddele og renses/bades i dieselolie.

Lokomotivt adskilles herefter  fuldstændigt (næsten), og enkeltdele behandles med "Biotex pletrens"

Maskinens dele er nu "rene", og flyttes til arbejdesbordet.

FASE 3 "INDENTIFICERING af FEJL/SKADER"

Oktober 2009

Maskinen er i dårlig forfatning på et utal af punkter. Jeg beslutter, at når der alligevel skal fremstilles en del nye komponenter, så kan jeg lige så godt søge at lave lokomotivet bedre, end da det kom ud fra fabrikken. Gangtøj og drivhjul, samt ramme er af god kvalitet (det bedste jeg til dato har set) Selv om der er tegn på brug mange steder, er disse sliddele næsten upåvirket heraf, og det vurderes derfor at arbejdet er givet godt ud.

Fejl/mangler: 

Oliepunpe defekt

Vandpumpe defekt

Regulator defekt

Stempler, og stempelstyr beskadiget

Vandstandsglas holder har forkert vinkel og derfor utæt, tilstoppet i bunden, og bør udstyres med en "blow down" ventil.

Brænddør umulig at bruge

Røggasplade i brændkammer mangler

Balanceret affjedring virker ikke

Bremser fejlmonteret

Koblere for og bag defekte

Stopventiler på keddel er defekte

Gennemføringer på keddel defekte

Flere bronzelejer i gangtøj er ødelagte, og skal udskiftes.

 

    FASE 4 "JOBLISTEN"

    Påbegyndt November 2009

    Herunder er en dynamisk liste over emner, som skal klares på maskinen, før jeg kan få maskinen i drift.

    1. Cylindere og stempler
      • Design og fremstilling af stempelringe i Grafit forstærket PTFE. I denne forbindelse har det Fynske firma Carsten Holm A/S været en uvurderlig hjælp. Uden deres knowhow havde det ikke været mulig at komme op med en ny løsning.
      • Fremstilling af monteringsvæktøj (kegle og "tragt")
      • Slibning af ventiler
      • Forbedring af stempelstangsgennemføring (udført af Carsten Holm A/S)
      • Forbedring af ventilstangsgennemføring (udført af Carsten Holm A/S)
    2. Regulator og Keddel
      • Design og fremstilling af ny regulator
      • Reperationer på keddel
      • Reperation af "Vandstandsglas" + "blowdown"-ventil
      • Fremstilling af "Udblæsningsventiler" (2 stk, samt gennemføringer)
      • Fremstilling af "Kontraventiler"
      • Montering af gevindgennemføringer på keddel
      • Fremstilling af dør til brændkammer
    3. Betjeningspanel og kabine
      • Fræsning eller filning af "hakker" i gear indikatoren.
      • Justering af gear indikator, så "cut-off" er mulig (lige nu er der kun mulighed for "frem" og "tilbage", da vandringen er for stor i forhold til gearet.
      • Slibning af cylinderstyr, pålimning af glideflader i PTFE
      • Fremstilling af håndtag/lukkemekanisme til brændkammerdør
      • Fremstilling af håndtag til ublæsningsventil fra superheater
      • Fremstilling af håndtag til udblæsningventil fra udgangsrør på cylindere
      • Fremstilling af "trindbrædt" mellem lok og tender
      • Redesign af fløjte-ventil (håndtaget)
    4. Andet
    •  
      • Redesign   af fløjte-ventil (håndtaget)
      • Fremstilling og montering af ny krumptab til oliepumpe
      • Forbedring af stempel til oliepumpe  (kræver præcis metaldrejebænk)
      • Fremstilling af nye forbindelsesrør, montering af studse osv.
      • Forbedring af vandpumpe og oliepumpe, ved udskiftning af kugler til nitrilgummi eller Vitron.
      • Muligvis skal der en by-pass ventil til oliepumpen, men dette er jeg noget usikker på.
      • Der skal bygges 10 passagervogne til "kul-drift". De skal bygges i krydsfiner, beklædt med "flyfolie". (kræver at CNC fræseren kommer i drift).

    Mvh

    David Clement

    Startet på loggen september 2009 

    Gå til "C62 Fotos"